• Tre giganter straffes på børsen på stor regnskabsdag

    ソース: BDK Finans / 02 5 2024 03:40:17   America/New_York

    Vestas, Novo Nordisk og A.P. Møller-Mærsk starter en stor regnskabsdag som de største tabere i det danske C25-indeks. Efter at de hver især tidligere torsdag aflagde regnskab for første kvartal, falder både Vestas og Mærsk mellem fire og fem procent på fondsbørsen. Det er konklusionen omkring klokken 9.30. Novo Nordisk falder over to procent, selv om medicinalkæmpen har opjusteret sine forventninger til hele året. Imens ser GN Store Nord ud til at blive den store vinder efterfulgt af Pandora og Ørsted. GN Store Nord, der sælger høretelefoner og høreapparater, nyder tilsyneladende godt af en strømlining af forretningen. Selskabet tjente i første kvartal over en kvart milliard, hvilket er en markant forbedring i forhold til samme periode sidste år, hvor det tabte 43 millioner kroner. /ritzau/ https://www.berlingske.dk/business/tre-giganter-straffes-paa-boersen-paa-stor-regnskabsdag
シェアする